Morten løfberg

“Jeg elsker den måde, orangutangen bare sidder i regnen med sin pibe og tænker.”

Better simple than sorry

Der skal være mening med det. Ellers er det ligegyldigt. Det må også gerne være funktionelt. Men så igen. Kun så længe det giver mening.

Morten Løfberg er først tilfreds, når hans kunst har rykket noget hos publikum. Vrede. Sorg. Lykke. Glæde. Det er underordnet, så længe det gør indtryk. God kunst gør ikke nødvendigvis krav på farver eller storslåede penselstrøg. Slet ikke faktisk.

Når Morten folder sig ud, er det med kuglepen på papir. Better simple than sorry. Også når det er på de rigtig store værker. Hans udtryk repræsenterer en underspillet humor, der har dyr som omdrejningspunkt og referencer til hverdagen.

Det er netop dyremotiverne, der, i kombination med detaljeorienteret håndværk og rolige farver, gør, at både børn og voksne forelsker sig i billederne.

Besøg website