Dårlig akustik hos Vesterbro-familie blev forbedret med AKUART HOME

Hjemme hos familien Jones-Kjeldsen

Vesterbro

Dårlig akustik i klassisk københavner lejlighed med højt til loftet

Selvom begreber for dårlig akustik som lydkomfort, stående lydbølger og lang efterklangstid er udtryk som de fleste ikke kan nikke genkendende til, spiller de dog alle en kæmpe rolle i vores trivsel og velvære på daglig basis.

Det oplevede Simon og Signe i den grad, da de flyttede ind i deres klassiske københavner lejlighed på Vesterbro. I en hektisk hverdag, med karriere og 2 børn, havde de svært ved at finde ro når de endelig var hjemme. Særligt i lejlighedens spisestue, oplevede de at dårlig akustik var særdeles generende på grund af den minimalistiske indretning, hårde vægflader og højt til loftet. 3 typiske faktorer som bevirker, at lyden er længe om at dø ud og svinger uhensigtsmæssigt mellem modstående vægflader. Den “stramme” indretning i hjemmet betød også, at den larm de oplevede, påvirkede stemningen og den generelle atmosfære omkring spisebordet og i resten af lejligheden.

“Når jeg stod i køkkenet og drengene legede i rummet ved siden af, så var det som om at lyden kom ind i spisestuen, bouncede op og ned fra væggene og blev kastet ud til mig i køkkenet. Det larmede og var super belastende”

For at optimere de akustiske forhold i rummet fik familien i samarbejde med AKUART udarbejdet en funktionel og æstetisk løsning, i form af 4 AKUART HOME billeder i skræddersyede formater og med egne motiver. Efter monteringen af AKUART HOME, var forskellen yderst mærkbar.

“Det er en sjov fornemmelse af at rummet virker større men mere tæt. Det er som om den larmende lyd er helt væk”

Akustikken har forbedret sig markant, og der er kommet nyt liv på væggene. En æstetisk og funktionel løsning, som har skabt en balance og ro i familiens hverdag. 

 

 

“Det er en sjov fornemmelse af at rummet virker større men mere tæt. Det er som om larmen er helt væk.”