What’s new: Lars Boye
Kunstner & doodler

Lars Boye
“Med AKUART HOME kan både øjet og øret hvile, og vi kan være mere tilstede.”
Når kruseduller bliver til kunst
Lars Boye (1979) er en dansk kunstner med base i København. Han er uddannet grafisk designer og har arbejdet med design i 15 år. Men der skulle ske noget nyt. Derfor skiftede Lars Boye den digitale del af grafikken ud med tuscher, penne, akryl. Dét han kan få fingre i. For når først han får en idé, gør han, hvad der står i hans magt for at gå med den og følge sit intuitive flow – helt uden sikkerhedsnet, rammer eller facit. Det er sådan, han er bedst.
For Lars er foreningen af kunst og god akustik en win-win situation, der både behager sanserne og giver plads til, at jeg’et kan være mere tilstede. Hans stil er legende, nysgerrig og tilfældig. Det starter som regel uden en konkret idé eller som en fejl. I stedet for at kassere fejlen, lader Lars Boye pennen få frit spil. Her opstår streger, mønstre, perspektiver, geometri og nongeometri. Fælles for dem er, at de alle er variationer ud i det uendelige.
I sit arbejde har Lars fokus på det sort/hvide, på det abstrakte og grafiske. Det er alfa og omega, at det er blyanten, der dikterer. Fordi det at lade sig føre og forfølge det vandrende sind, er noget, som han betragter som en pause i hverdagslarmen.