What’s new // Stella Malfilatre
Fotograf & dokumentarist


HVEM ER DU?
Jeg er Stella, 33 årig Københavner, dokumentarist, fotograf, researcher og historiefortæller. Jeg bor i Peckham i London, hvor jeg blandt andet dokumenterer det, der foregår omkring mig, udforsker forskellige kroge af samfundet og fotograferer bands.
HVAD KAN DU LIDE, OG HVAD KAN DU IKKE LIDE?
Jeg kan rigtig godt lide at gro planter fra stiklinger, at gå i biografen, støvsuge genbrugsbutikker for potter og porcelœnsdyr og så kan jeg selvfølgelig rigtig godt lide at lege med fotografi 24/7. Jeg kan ikke lide urefærdighed. For hvis der er, noget der kan pisse mig af på 3 sekunder, så er det det. Jeg er heller ikke vild med edderkopper og snot.
HVORFOR SKAL VERDEN LÆRE DIG OG DIN KUNST AT KENDE?
Folk bliver ved med at fortælle mig, at jeg er god til at fange autenciteten i reelle stemninger. Det er så småt – på trods af usikkerhed og jantelov – ved at gå op for mig. Jeg tror, at jeg er ret uformel i min måde at dokumentere på og arbejder klart 1000% udfra følelser og fornemmelser end ud fra penge og praktik. Det er ikke altid en god forretning, men det føles rigtigt.
HVILKE 3 ORD BESKRIVER BEDST DIN STIL?
Taktil / menneskelig / ærlig.
HVOR MAN KAN FINDE DIG?
Man kan finde mig i London og sometider også i København, men så nuller jeg mest rundt hjemme hos en ven, min søster eller min mormor. Men hey, jeg er også social på den digitale måde: www.instagram.com/stellamalfilatre eller på www.stellamalfilatre.com
HVORFOR VIL DU GERNE VÆRE EN DEL AF AKUART GALLERIET?
Det vil jeg gerne fordi, I ikke virker alt for cooperate. Det kan hurtigt føles som om, man sælger ud, hvis man joiner firmaer, der formidler værker i lange baner, men jeg synes virkelig, at I er oprigtige og har en ærlighed og ønske omkring at fortælle historier og skabe stemninger. Det er vigtigt for mig kun at samarbejde med mennesker, der sætter pris på kunsten og ikke mindst på mennesket bag.
