Handelsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende, såfremt der ikke på forhånd er indgået en anden skriftlig aftale parterne imellem.
Handelsbetingelser gælder for:
AKUART A/S
Sundkaj 163
2150 Nordhavn
Danmark
E-mail: info@akuarthome.dk
Telefon: +45 2750 8290
CVR-nummer: 36025034
Tilbud
Tilbud er gældende 30 dage fra tilbudsdatoen.
Ordren
Ordren er først endelig accepteret, når den skriftlige ordrebekræftelse foreligger. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem det aftalte og den fremsendte ordrebekræftelse, bedes dette meddelt AKUART inden for 3 arbejdsdage. Sker dette ikke, er ordrebekræftelsen gældende.
Priser
Alle priser er opgivet inkl. moms i hhv. danske kroner (DKK) og euro (EUR).
Priserne er faste i både aftale- og tilbudsperioden, dog tages der forbehold for prisændringer som følge af væsentlige ændringer i told, skat, afgifter, samt evt. ændringer i valutakurser, råvarepriser m.m.
Betaling
På bestilte varer hæves det fulde beløb, når vi sender din vare afsted. Du kan inden for 24 timer efter bestillingen annullere eller ændre din bestilling, helt eller delvist, uden betingelser og omkostninger.
Hvis du vælger at annullere eller ændre din bestilling efter 24 timer vil vi afregne et afbestillingsgebyr på 25 % af den afbestilte vares pris. Dette gør vi, da alle vores produkter og akustiske designløsninger laves og produceres specifikt til den pågældende ordre. For hurtig levering vil det 24 timer være for sent at ændre produktionen. Beløbet dækker blot en del af de omkostninger som efterfølgende løber på for recirkulering og håndtering.
Ved bestilling online betales det fulde beløb ved ved bestillingen, og vi tager imod Visa-Dankort, Visa, MasterCard, Visa Electron, Maestro, Mobilepay og gavekort. Handelsvilkår, ordrebekræftelse og al anden information vedr. din ordre modtager du på dansk, dog tager vi forbehold for trykfejl, pris- og produktionsændringer.
Ejendomsforbehold
AKUART forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen er betalt. Tilbud, tegninger og andet forbliver AKUART’s ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt. Disse må ikke uden AKUART’s accept bringes til tredjemands viden.
Leveringsbetingelser
AKUART leverer i hele Danmark. Ved levering til Grønland, Færøerne og ikke-brofaste øer, skal der udarbejdes specifik aftale inden bestilling. Vi leverer også til lande i EU med undtagelse af Norge. Prisen på levering til EU lægges oven i prisen, kontakt os for et tilbud på levering uden for Danmark.
Alle ordre leveres på hverdage i dagtimerne. Alle varer leveres i gadeplan/fortovskant. Derfra skal du selv sørge for transporten til boligen/etage. Det skal være muligt for en lastbil at køre til leveringsadressen.
Ved levering undersøg altid alle pakker for synlige transportskader inden der kvitteres for modtagelsen. Eventuelle skader skal noteres på fragtbrevet med overskriften: Ordre modtaget med forbehold for skader. Hvis det ved levering allerede er synligt, at der er skader på produktet, som svarer til skaderne på emballagen skal du/I nægte at modtage varerne, og efterfølgende informere AKUART herom. Det er en stor hjælp for os, hvis skader på emballage + varer dokumenteres med foto. Varerne kan godt have fået en skade, som ikke kan ses på emballagen. Pak derfor dine varer ud hurtigst muligt og kontroller dem. Er der en skade, som ikke kunne ses på emballagen, bedes den meddeles AKUART straks, også med affotografering af den pågældende skade, da det i tilfælde af sen anmeldelse af skaden kan være svært for forbrugeren at bevise, at der er tale om en fragtskade.
Bemærk, at har man valgt af varen f.eks. kan stilles i evt. en garage eller carport, er det modtagerens eget ansvar hvis en pakke er blevet beskadiget.
Der er fri fragt i hele Danmark undtaget Grønland, Færøerne og ikke-brofaste øer.
Leveringstid
Leveringstiden er angivet på ordrebekræftelsen. AKUART sender de bestilte varer i løbet af senest 10-14 arbejdsdage. AKUART påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab i forbindelse med eventuel overskridelse af leveringstiderne, og en overskridelse af leveringstiderne berettiger ikke køber til at annullere ordren. Såfremt en bekræftet levering rykkes på købers foranledning, forbeholder AKUART sig retten til at fakturere ordrebeløbet på det oprindeligt aftalte leveringstidspunkt.
Returnering
Da alle varer er specielt fremstillet til den enkelte ordre, kan varer som udgangspunkt ikke returneres. I særlige tilfælde kan der efter forudgående aftale foretages returnering af specialfremstillede varer mod et gebyr på minimum 20% af produktets vejledende udsalgspris.
Ansvarsbegrænsning
Et eventuelt erstatningskrav overfor AKUART kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte. AKUART hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab opstået som følge af forsinkelser eller mangler ved det solgte.
Garanti
AKUART yder fra fakturadato 2 års reklamationsret på fabrikations‐ og materialefejl. Reklamation dækker ikke slitage. AKUART frasiger sig ansvar for skader forårsaget af forkert og uhensigtsmæssig brug/behandling eller uagtsom brug/behandling af leverede varer.
Produktansvar
AKUART er kun ansvarlig for eventuelle person- og tingsskader i det omfang det kan dokumenteres, at de pågældende skader er forårsaget af AKUART ved grov uagtsomhed. AKUART kan ikke gøres ansvarlig for følgeskader, herunder driftstab og andre indirekte tab, der kan henføres til et eventuelt produktansvar. AKUART’s samlede ansvar for person- og tingsskader er begrænset til kr. 10.000.000,-. Såfremt AKUART måtte blive pålagt et eventuelt produktansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde AKUART skadesløs, i det omfang kravet måtte overstige den nævnte beløbsgrænse.
Force Majeur
I tilfælde af, at AKUART er helt eller delvist afskåret fra at opfylde sine forpligtelser over for kunden som følge af force majeure eller andre udefra kommende omstændigheder, som AKUART ikke bærer ansvaret for, såsom krig og oprørslignende tilstande, strejke, lock-out og andre typer af arbejdsretlige konflikter, brand og stormflod, mangel på arbejdskraft, materialer og brændstof, vareknaphed, transportvanskeligheder, regeringsindgreb, valutarestriktioner og forsinkelser eller leveringssvigt fra underleverandører og andre tilsvarende forhold, kan AKUART ikke gøres ansvarlig for tab, det være sig direkte eller indirekte tab, som kunden og/eller tredjemand måtte lide i den anledning. De nævnte forhold berettiger i øvrigt AKUART til vederlagsfrit at ophæve enhver aftale og/eller annullere enhver ordre, der er omfattet af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Hvis mængden af de varer, der indgår i en given ordre reduceres i den forbindelse, er køberen forpligtet til at aftage det kvantum varer, som AKUART er i stand til at levere. Betalingen herfor fastsættes i givet fald til en forholdsmæssig andel af den oprindeligt aftalte købesum.
Copyright
I tilfælde af at kunden ønsker at få påtrykt et selvvalgt motiv, som ikke indgår i AKUARTs galleri, indestår kunden for at have truffet alle nødvendige aftaler med eventuelle rettighedshavere om udnyttelsen af motivet. Kunden friholder AKUART for ethvert krav fra tredjemand i den forbindelse.
Fortrolighedspolitik
Fortrolighedspolitik: Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Forretningen vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.
Find Inspiration
Error: No feed with the ID 1 found.
Please go to the Instagram Feed settings page to create a feed.