
amalie muff
“Fotografierne fortæller altid en historie. Alt fra en simpel naturoplevelse til livet i nogle gamle skure.”
Så længe det giver mening
Historier er den vigtigste ingrediens i Amalie Muffs kreative univers. Det startede med en kreativ farfar, der banede vejen for hendes enkle plakater, hvis fokus og omdrejningspunkt er alt andet end enkelt. De tager nemlig udgangspunkt i forskellighed. Når Amalie arbejder med sine værker, er det for at glæde andre. For det skal betyde noget, og så skal det fortælle en historie. Først der er det til gavn for andre.
Hun er kompromisløs. Kvaliteten skal være i top, både når hun er på arbejde som arkitekt og når hun arbejder med sine fotografier. Amalie bliver ved, så længe det giver mening for hende. Lad os krydse fingre for, at det fortsætter længe endnu.
