Rikke darling

“For mig er det interessante det, der sker i spændingsfeltet mellem udøveren og beskueren.”

Det holistiske og komplekse

For Rikke er kunsten at udtrykke sig og skabe noget med sine hænder et essentielt behov. Og længere er den ikke, for kunst har altid været en vigtig del af hendes liv. Netop fordi intentionen er større end personlig tilfredsstillelse. Præcis som det bør være.

Rikkes kreative og kunstneriske udgangspunkt tages i naturen. Det er dér, hun slapper af. Og er til. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for Rikke har altid været fascineret af naturen. Både den der er omkring os og den, der er i os. Kompleksiteten gør, at alting hænger sammen. Og den er overvældende.

Vi tror, at vi kan gennemskue naturen og manipulere med den, men sandheden er, at der altid vil være en meget begrænset forståelse. Det er bl.a. derfor, at Rikke beskæftiger sig med naturfornemmelser. Med en holistisk tilgang søger hun efter ro og balance ved hjælp af lys, mønstre og bevægelse.

Resultatet er drømmende billeder af komplekse mønstre med inspiration fra biologien, os selv og dét, der omgiver os.

Besøg website