web kasperbauer

kasper bauer

“At lave kunst. Det er min form for yoga.”

Tusch, tørlofter og blød piano

Spørger man Kasper Bauer om kunst, får man et klart svar. Kunst kan være alt. The end. Og så alligevel ikke. Hans interesse begyndte den dag, han opdagede tuschen for første gang. Han var 4 år. Men det var først for 5 år siden, da hans far døde, at han begyndte at tage sin kunst alvorligt.

Det er gentagelsen, der optager Kasper Bauer. Den daglige rutine. Hverdagens trummerum. For selvom man som Kasper er glad for rutiner – og mere eller mindre følger de samme hver dag – så bliver gentagelsen aldrig den samme. Hvis I synes, at hans værker virker bekendte, så er der noget om det, for han har bl.a. udsmykket et par de af gigantiske metrohegn omkring Københavns Rådhusplads, malet gulvet hos Vans til deres Showroom og senest udstillet hos Ace and Tate i deres pop up shop.

Når han ikke er kreativ hjemme på tørloftet, bestyrer han en skateshop i København og sørger for, at de unge drenge er klædt rigtigt på fra top til tå.

Og så lytter han for det meste til jazz og blød piano, når han maler.

Besøg website

bauer
1