Sebrina baustier
“Kunst er det, der giver mennesket den ekstra dimension, som gør, at vi kan rumme det ubærlige og begribe det sublime.”
Kunst som visuelle fortællinger
Hun stirrer. Men det er ikke noget, hun gør med vilje. Det er udgangspunktet for hendes kunst. Sebrina kigger direkte ind i folk og bruger dét, hun ser. Et kig behind the scenes om man vil. Sebrina portrætterer sine fortællinger i de sindsstemninger og ansigtsmimikker, som hun mødes af.
Det er visuelle fortællinger. Et slags vidnesbyrd. Om de stemninger man ordløst inviteres ind i hos et andet menneske. Inspirationen og fascinationen finder hun primært hos Anais Nin, der også søger grænserne. Når ikke Sebrina maler, arbejder hun sammen med tre andre kunstnere på et nyt fælles kunstprojekt – Kunsti Hænder – en kunstskole for børn, værksted og fælles galleri.
