Månedens kunstner // januar

web lissathimm

Rikke darling

Blødt flow og runde former

Det skal gå hurtigt. Faktisk så hurtigt, at det der sker i dag, helst skulle have været sket i går. Vi lever vi i en tid, hvor det er alfa og omega at skabe rum, der formår at berolige vores nervecenter. Billedkunstner Rikke Darling arbejder med neuroæstetik i sin kunst, hvor hun forholder sig til måden rumdesign påvirker vores stresniveau. Hun pointerer, at man med fordel kan indrette sig på en måde, så man sænker stressniveauet og øger trivslen på arbejdspladsen og i hjemmet.

Rikkes æstetik kredser om naturen og menneskets psyke. Ved hjælp af kunst forsøger hun at påvirke beskueren på det underbevidste plan. Til det inddrager hun elementer som balance, lys og flow, for det er sådan, hun bedst udtrykker energier og stemninger.

Det er interessant at undersøge, hvordan vibrationer fra lys og farver påvirker de energier, der er i et rum – runde former og blød lyd ser ud til at have en beroligende effekt på os – ligesom former, farver og lyd har stor indflydelse på vores velbefindende.

 

Blå bog

Navn: Rikke Darling

Beskæftigelse: Billedkunstner.

Du har måske set mig… Det er ikke sikkert, at du har set mig, men du har sikkert set min kunst på udstillinger, i virksomheder, i magasiner eller på tv.

Det første jeg tænker på, når jeg vågner er… At der vist lige skal gå et par timer før, jeg skal lave noget vigtigt.

Det sidste jeg tænker på, inden jeg falder i søvn er… At det er dybt fascinerende, at man kan styre sin bevidsthed, koble sin hjerne fra og beslutte sig for at falde i søvn.

Jeg bliver vanvittig inspireret af… Filosofi, psykologi og biologi. Jeg er fascineret af naturen og menneskets rolle i den.

Rik måned kunst jan
Rik blå web

Min ultimative hverdagsdrøm er… Jeg elsker min hverdag præcis som den er.

Min ultimative verdensmandsdrøm er… Jeg har kæmpe ambitioner for kunsten og kæmper hårdt for den. Helt banalt er det meget vigtigt for mig, at min kunst bliver set og anerkendt. Jeg vil påvirke mennesker med min kunst i deres hjem og på arbejdspladserne. Jeg vil ud i verden og have oplevelser og økonomien til at lave de helt store projekter og vise dem frem i smukke gallerier og på museer.

Min dagligdag er tit fyldt med… Glæde, kreativitet, fordybelse, ro og skønne mennesker.

Mit forhold til træning, palæo og helse er… Man skal tage sin sundhed alvorligt, så man har god energi, men vi har alle en doven side, og nydelse er også vigtigt for ens sundhed. Der skal være plads til afslapning, chokolade og god rødvin.

Jeg er mest stolt af mig selv, når… Jeg følger mine drømme og er tro mod mine værdier og lever det liv, jeg ønsker.

Det har været en god dag, når… De fleste dage er gode dage.

Mit yndlingssted i hele verden er… Mit hjem og ikke mindst min seng.

Grunden til at jeg laver kunst er… Jeg kan ikke lade være med at tænke og skabe kunst.

Grunden til at du skal købe AKUART med min kunst på er… Min kunst indeholder harmonisk skønhed, giver ro og god energi i et rum. Mit udtryk er legende og levende og skaber en kobling til naturen i os og omkring os.